Mass Sport

Banner
Anita Kristiansen hædret med BT's Ungdomslederlegat Udskriv Email
På DHFs repræsentantskabsmøde i lørdag modtog Ajax Københavns næstformand Anita - BTs ungdomslederlegat.
DHFs formand Per Rasmussen begrundede valget af Anita som legatmodtager:
Anita har siden sin første dag i Ajax København gjort en forskel, og har trods sin unge alder været med til at udvikle klubben i en utrolig positiv retning.
Der er ingen opgaver der er for store til Anita og hun gør altid en forskel på alle områder i klub
Hun er stadig ung, men alligevel allerede næstformand i klubben efter et par år som mening bestyrelsesmedlem.
Udover at være næstformand i klubben så har hun siden 2003 været ungdomstræner i klubben – de seneste 3 år som træner klubbens U-12 hold på drengesiden.
Her gælder det ikke kun om at udvikle det sportslige, men også at sikre et socialt engagement blandt forældrene i afdelingen og det er sket med stor succes.

Hun står i spidsen for årets ungdomsafslutning med næsten 300 deltagere i et kæmpe succesfuldt arrangement.
Hun er medlem af stævneudvalget omkring Ajax store ungdomsstævne og hun er aktiv i forbindelse med håndboldskolerne.
Sidst men ikke mindst så er hun Initiativtager til Trivselsudvalget i Ajax København med følgende formål:

”Via implementering af klubbens værdier at skabe et socialt liv i Ajax København,
således der opstår et tilhørsforhold mellem medlemmerne og klubben samt et sammenhold medlemmerne imellem”.

Enhver klub har brug for frivillige ledere til at udvikle klubben indenfor denne herlige sport.
Anita er et super eksempel på en ungdomsleder, som vi ikke kan få nok af i håndbolden.
Anita ønskes et stort og velfortjent tillykke fra alle os i Ajax København.

 
Nyheder fra haandbold.com
Nyheder fra sportenkort.dk
Nyheder fra tv2sport.dk
© Ajax København | CMS:Joomla! | Template by Siteground & CoreRelations | Setup by CoreRelations